Hej Læsere

Jeg vil bare lige stolt fortælle at nu er bogen fra My Buemann endelig kommet i hænderne på hende selv….. (indtil videre) … og forhåbentlig også snart mig 😉 Jeg fortalte for nogle måneder siden at jeg valgte at give et tilskud til denne bogs tilblivelse, da jeg synes det lyder som et perfekt redskab, for rigtige mange af os i dagens samfund. Et redskab som kan bruges til at forstå hvad en psykisk diagnose er og for at gøre det lettere for pårørende (og den diagnosticeret) ved at forstå hvad der foregår inde i den psykisk syges hoved – det at være tæt på et menneske der har det svært er ingen let ting, og jeg tror på at My Bueman´s bog vil kunne gøre det nemmere at håndtere og forstå.

Hun fortæller selv:

”Bogen er mit afgangsprojekt fra Kunstakademiets Designskole og i virkeligheden et projekt, som jeg startede med at lave, fordi jeg selv er pårørende til en med en psykiatrisk diagnose, og fordi jeg altid har villet have et redskab, der gjorde det lettere for mig at forstå, hvad der skete i hans hoved. Så i virkeligheden startede hele mit arbejde med bogen med at prøve at finde ud af, hvordan man kan lave et eller andet, som kan blive det her redskab, der kan gøre det lettere. Noget af det, der efterspørges allermest indenfor psykiatrien, er åbenhed og redskaber til at vi kan snakke meget mere åbent om det at have en diagnose eller det at være pårørende. Så man må gerne se selve bogen som et redskab til større forståelse.” (Artikel: Når hjernen slår knuder, af Nanna Claudius Bergø)

Jeg glæder mig helt afsindigt til at stå med den i hænderne!

Jeg ved ikke om det er en bog der kan bruges som decideret redskab, i vores hjem, det skal ingen hemmelighed være at både jeg, min mor, mormor, far og farfar alle har haft svære perioder i vores liv og at jeg kender flere der enten har diagnoser eller burde have det – (for at få bedre hjælp( .. men hvad hvis ungerne kommer til at have en ven eller veninde som har det svært? Et lille håb om at hvis de en dag skal være stærke og forstå, at de har redskaberne også til at gøre det <3

Kærlighed til alle på en dejlig snehvid søndag <3

/Louise

Hej Læsere

Ja som mange af jer sikkert ved, så er jeg flyttet over til David og ungerne … Jeg er flyttet ind i Davids lejlighed med min oppakning, alle mine KREA-stuff og alt andet rodet! Haha ja jeg har mange sjove ting, og ikke særligt mange alvorlige ting med mig … det skal nok gå David på nerverne snart 😉 <3

Nå men altså alt er nærmest på plads og alle har det godt .. Hverdagen er startet for alvor, Laurits i skole og Alma går nu i 2. klasse, bilture om morgenen med ungerne i skole, og bagefter til praktikstedet! Det der med få timer i døgnet, har først for ALVOR kicket ind, jeg har tit brokket mig over for få timer i døgnet, men det her slår ALT!

Jeg har sku svært ved at ikke kun være mig selv, det har jeg været i flere år, og nu er der tre andre at tage sig af og dele sin hverdag med … so there i said it!!!! Jeg elsker David og jeg ELSKER ungerne, men wuaw sikke en omvæltning i min hverdag .. jeg er jo træt kontant haha, nok lige så meget fordi alt ting sker på en gang, ny by, praktik, nyt hjem og tre mennesker i mit liv som jeg vil gøre alt for!

Så ja man sætter ALT til side, alt for at dagen kører som smurt, eller tæt på … ungerne skal være glade og David og jeg skal stadig være os sammen! Mit problem er helt sikkert følelsen af at ALT skal være perfekt fra starten, mandag starter og alt skal bare fungerer … men når man kører forkert tre gange, er ved at kører ind i en anden, og der er skrig og skrål når man henter ungerne igen, ja så er det som om verden bryder sammen og ens ide oppe i hovedet om den perfekte dag, smuldrede fuldstændig!!

I DAG skete det så, kørte IKKE forkert, ungerne ville med hjem og vi fik hygge smoothies og alle var glade JUBIIII! Det kan faktisk lykkes og ja det er jo de små (LÆS store) glæder man skal fejre ik? 😀 Vi, ungerne og jeg, jubler i bilen når jeg finder vej første gang … og så spørg Alma, “men havde du ikke GPS´en tændt Louise?” … Åh crap 😀

Tankerne om at være bonus moar og en del af en familie, er hermed skrevet ned … og når det kommer til stykket så vil jeg ikke have det anderledes … Never Ever!!

 Håber alle har en dejlig aften og husk nu at fejrer de små opture <3