Hej Læsere

Ja som mange af jer sikkert ved, så er jeg flyttet over til David og ungerne … Jeg er flyttet ind i Davids lejlighed med min oppakning, alle mine KREA-stuff og alt andet rodet! Haha ja jeg har mange sjove ting, og ikke særligt mange alvorlige ting med mig … det skal nok gå David på nerverne snart 😉 <3

Nå men altså alt er nærmest på plads og alle har det godt .. Hverdagen er startet for alvor, Laurits i skole og Alma går nu i 2. klasse, bilture om morgenen med ungerne i skole, og bagefter til praktikstedet! Det der med få timer i døgnet, har først for ALVOR kicket ind, jeg har tit brokket mig over for få timer i døgnet, men det her slår ALT!

Jeg har sku svært ved at ikke kun være mig selv, det har jeg været i flere år, og nu er der tre andre at tage sig af og dele sin hverdag med … so there i said it!!!! Jeg elsker David og jeg ELSKER ungerne, men wuaw sikke en omvæltning i min hverdag .. jeg er jo træt kontant haha, nok lige så meget fordi alt ting sker på en gang, ny by, praktik, nyt hjem og tre mennesker i mit liv som jeg vil gøre alt for!

Så ja man sætter ALT til side, alt for at dagen kører som smurt, eller tæt på … ungerne skal være glade og David og jeg skal stadig være os sammen! Mit problem er helt sikkert følelsen af at ALT skal være perfekt fra starten, mandag starter og alt skal bare fungerer … men når man kører forkert tre gange, er ved at kører ind i en anden, og der er skrig og skrål når man henter ungerne igen, ja så er det som om verden bryder sammen og ens ide oppe i hovedet om den perfekte dag, smuldrede fuldstændig!!

I DAG skete det så, kørte IKKE forkert, ungerne ville med hjem og vi fik hygge smoothies og alle var glade JUBIIII! Det kan faktisk lykkes og ja det er jo de små (LÆS store) glæder man skal fejre ik? 😀 Vi, ungerne og jeg, jubler i bilen når jeg finder vej første gang … og så spørg Alma, “men havde du ikke GPS´en tændt Louise?” … Åh crap 😀

Tankerne om at være bonus moar og en del af en familie, er hermed skrevet ned … og når det kommer til stykket så vil jeg ikke have det anderledes … Never Ever!!

 Håber alle har en dejlig aften og husk nu at fejrer de små opture <3

Hej Læsere

Her til morgen, i alt mit flytterod, på facebook … fra at være træt og ugidelig, og pludselig ser jeg en video fra IDOART .. et koncept med kunstnere af alle slags, som på vegne af IDOART, blogger om deres krea verdner. Jeg følger til tider med og andre gange læser jeg slet ikke deres opslag, men det her ramte mig pladask .. nok også fordi det kom tæt på!!!

De har lavet et samarbejde med My Buemann, illustrator fra Kolding designskole. Jeg har kigget hendes ting mange gange og er vild med hendes sårbare enkle streg, der giver et udtryk af menneskelighed og hendes “menneskeformer” som minder lidt om klumper med arme og ben 😉

Det her projekt handler altså om psykiske diagnosticeringer, og at ca 2 mill. mennesker bliver på et eller andet tidspunkt ramt af en psykisk lidelse, i deres liv … og ja så er der jo også de pårørende ..  hvem kender ikke nogen der har haft det svært?

Så nu er tårerne tørret væk … hendes video ramte og jeg synes simpelthen hun er så fin at se på, hun har en fin måde at fortælle om hvorfor hun har startet det her projekt, og så jeg vild med hendes måde at illustrere det på … SNØFT!

Jeg har selv været en periode igennem, hvor tingene væltede. Jeg havde en masse usagte ting, vedrørende min barndom, som der blev rusket op i. Det var alt sammen positivt, men min krop kunne ikke kaperer det hele på en gang, og det resulterede i en depression og angst anfald i en periode. Jeg ser tilbage på det som en god ting, da jeg lærte meget om mig selv, og om hvem jeg var og hvad jeg var gjort af, men det var ikke nemt …

Det er jo ikke kun mig .. eller dig .. jeg har flere mennesker meget tæt på mig, med diagnosticeringer. Det er en stor del af vores samfund, og især social angst, synes jeg at høre om igen og igen … Jeg tror desværre ikke vi alle kan klarer det pres der er i samfundet, den kontrol mange arbejdspladser har fået, og det fejlfrie samfund som vi alle skal leve op til .. som jeg har sagt før, “Hvorfor er det ikke ok at være menneske, og hvorfor kan man ikke længere lave fejl?”

NÅ men nu til sagens kerne af dette oplæg… jeg kan fornemme i tripper efter at finde ud af hvad jeg vil med alt det her… Jeg synes sådan set bare i skal se videoen og støtte My Buemanns projekt igennem kickstarter , det er nemt og du kan helt selv bestemme hvor meget du vil støtte med .. jeg kunne dog ikke lade være, jeg har købt bogen også! Jeg tror på det er vigtigt at tale om psyken, og jeg synes det kunne være fedt hvis vi herhjemme i vores familie, kunne få noget ud af bogen også! Det er vigtigt at tale om det, så hvis det rammer vores børn, eller os selv, så vil opbakningen fra hinanden være større og forståelsen for menneskets sårbarheder vil hjælpe hinanden videre .. ja hvad nu hvis Alma kommer hjem og fortæller om en veninde der har det svært, ja jeg vil bare gerne have dem til at forstå og acceptere at det kan ske for hvem som helst og at det ikke er forkert, men at de har et overskud til at hjælpe dem der står dem tæt! Jeg tror det vigtigste er at snakke om det, og det manglede jeg var normalt da jeg havde det mindre fedt!

SÅ støt her

OG læs mere om My Buemann her

Kærlighed til alle herfra <3

/Louise