Hej Læsere

Jeg vil bare lige stolt fortælle at nu er bogen fra My Buemann endelig kommet i hænderne på hende selv….. (indtil videre) … og forhåbentlig også snart mig 😉 Jeg fortalte for nogle måneder siden at jeg valgte at give et tilskud til denne bogs tilblivelse, da jeg synes det lyder som et perfekt redskab, for rigtige mange af os i dagens samfund. Et redskab som kan bruges til at forstå hvad en psykisk diagnose er og for at gøre det lettere for pårørende (og den diagnosticeret) ved at forstå hvad der foregår inde i den psykisk syges hoved – det at være tæt på et menneske der har det svært er ingen let ting, og jeg tror på at My Bueman´s bog vil kunne gøre det nemmere at håndtere og forstå.

Hun fortæller selv:

”Bogen er mit afgangsprojekt fra Kunstakademiets Designskole og i virkeligheden et projekt, som jeg startede med at lave, fordi jeg selv er pårørende til en med en psykiatrisk diagnose, og fordi jeg altid har villet have et redskab, der gjorde det lettere for mig at forstå, hvad der skete i hans hoved. Så i virkeligheden startede hele mit arbejde med bogen med at prøve at finde ud af, hvordan man kan lave et eller andet, som kan blive det her redskab, der kan gøre det lettere. Noget af det, der efterspørges allermest indenfor psykiatrien, er åbenhed og redskaber til at vi kan snakke meget mere åbent om det at have en diagnose eller det at være pårørende. Så man må gerne se selve bogen som et redskab til større forståelse.” (Artikel: Når hjernen slår knuder, af Nanna Claudius Bergø)

Jeg glæder mig helt afsindigt til at stå med den i hænderne!

Jeg ved ikke om det er en bog der kan bruges som decideret redskab, i vores hjem, det skal ingen hemmelighed være at både jeg, min mor, mormor, far og farfar alle har haft svære perioder i vores liv og at jeg kender flere der enten har diagnoser eller burde have det – (for at få bedre hjælp( .. men hvad hvis ungerne kommer til at have en ven eller veninde som har det svært? Et lille håb om at hvis de en dag skal være stærke og forstå, at de har redskaberne også til at gøre det <3

Kærlighed til alle på en dejlig snehvid søndag <3

/Louise

Hej Læsere

Ja så er hverdagen ved Chrisitna forbi og lige nu sidder jeg med eksamensopgaven part 2. Jeg har afleveret min opgave, men mangler nu min proces og selve det kreative til eksamen .. en proces-bog der viser hvilken proces jeg har været igennem, i forhold til min praktik og i forhold til selve mit produkt!

Lige nu har jeg mildest talt ikke lavet noget som helst .. alt foregår lige pt oppe i mit hovede, og det er ikke nemt at have alt det deroppe haha .. SÅ der skal nu en masse ned på papir! Med en idé fødes 10 nye, og der er alverden af måder at vise sin proces på, men det skal jo være den HELT rigtige!

Mit hovedemne er pels…   jeg blevet stor fan af Fake Fur!

Jeg startede ud med, at være rimelig afvisende overfor Christina Rohde´s fake fur, jeg synes den var for dyr, den var ikke ægte, og så havde jeg sådan et ambivalent forhold til at, hvis den nu var ægte … ja hva så, ville jeg SÅ købe den? I dagens danmark og ja VERDEN, så er pels omdiskuteret More than ever!! IKKE at jeg bevæger mig ud i meninger og holdninger, for så får vi en diskussion, ingen af os kan klare haha .. jeg forholder mig til følgende lige nu og i min opgave: At til børn er ægte pels for uetisk! Salget ville gå dårligt, varen er bare det stærkere, hvis det er fake, so that´s way!

Fake it is!

Se lige disse skønne udtryk, det jo helt vildt hvad man kan med pels!

Tjek lige dem her ud … de er danske, det er dog ægte pels, meeen her ser jeg meget mere på udtrykket og ikke på selve det, om det er ægte eller ej!

Fedt ikk??? 🙂

Håber i alle har en fanatstisk uge, hvis man har ferie og ellers bare en dejlig uge fordi det er oktober og farverne er flotte!

/Lou

Hej Læsere

Hvis alle de flygtninge bare vidste hvor meget de sætter gang i, “bare” ved at gå over vores grænser 🙂

Sidder pt. foran morgen tv og ser TV2, hvor det handler om det at hjælpe flygtninge og det at flashe sin godhed, ja altså pudse glorien på de sociale medier … Og ja der er da noget om det, for ja vi skriver jo når vi har gjort noget godt, eller når vi har noget vi brænder for, i større eller mindre grad. Nogle poster om deres mad og hvor lækkert den er og nogle deler links der deler samme holdning som en selv. Sociale medier hjælper os til hurtigt og nemt at fortælle om vores tanker og gøremål … og lad os være ærlige; der er jo ingen der skriver at de har gjort noget forfærdeligt overfor et andet menneske eller været kæresten utro… nej tværtimod!

Facebook er måske lidt en reklame for os som person og den identitet vi rummer … og det vil nok ikke ændre sig, for vi vil fortsat kæmpe for at IKKE være som alle andre, være anderledes, os selv og “one of a kind” 🙂

Det er oftest en inspiration for andre, når man flasher sin godhed, og hvem kan ikke også godt lide at få afvide man er go? Jeg vil da gerne have afvide jeg god, kærlig, omsorgsfuld og sej, det indrømmer jeg gerne. Så hvis det er inspiration og det at få af vide man er god nok, der gør at folk FLASHER deres GODHED, så gå amok :-D¨

Kærlighed til alle <3